Menneskeheden i miljørisikovurderingen
*(alternativ: „Menneskets selvfare – en miljørisikovurdering“) *
1. Formål
Denne side betragter mennesket som en miljøfaktor – samtidig som skaber, berørt part og beslutningstager.
Den viser, at den største miljørisiko ikke ligger i enkelte stoffer eller teknologier, men i et system baseret på forkerte frihedsbegreber, manglende uddannelse og utilstrækkeligt ansvar.
Målet er at skabe bevidsthed om, at reel miljøbeskyttelse kun fungerer, hvis den etableres som en stabfunktion i samfundet – over alle sektorer, ikke ved siden af dem.
2. Anvendelsesområde
Denne vurdering gælder for alle livs- og erhvervsområder: industri, politik, videnskab, uddannelse, forbrug og kultur.
Den tjener som grundlag for systematisk korrektion, især hvor „frihed“ udøves uden ansvar.
3. Begreber
- Frihed: Evne til at handle – med bevidsthed om konsekvenserne.
- Systemisk miljørisiko: Risici, der opstår fra kollektive strukturer, ikke individuelle handlinger.
- Miljøstabfunktion: Organisationsprincip, der giver miljøbeskyttelse overordnet beslutningskompetence.
- Farlig frihed: Frihed, der truer overlevelse eller livsgrundlag.
4. Ansvar
Hver enkelt er ansvarlig – i uddannelse, forskning, erhvervsliv og politik.
Koordinering og kontrol skal udføres gennem institutionaliseret miljøkompetence, sammenlignelig med intern revision eller arbejdssikkerhed.
- På virksomhedsniveau: Miljøansvarlige med stabfunktion.
- På statsligt niveau: Miljøministerier med vetoret ved miljørelevante beslutninger.
- På samfundsniveau: Uddannelsesinstitutioner med pligt til at undervise i økologisk systemviden.
5. Beskrivelse
Vores vestlige demokrati er skævt: Det tillader friheder, som – uden viden og ansvar – fører til selvdestruktion.
Eksempler:
- Produktion og brug af højt fluorholdige kulbrinter trods kendt persistens.
- Forbrugsstigning som indikator for velstand.
- Kortfristede markedsincitamenter, der fremmer langsigtede skader.
Systemet belønner innovation, vækst og hastighed, ikke bæredygtighed, forsigtighed eller ansvar.
Uddannelse lærer viden, men næppe visdom.
Frihed forveksles med grænseløshed.
Der opstår et kollektivt virkelighedstab, hvor eksperter og beslutningstagere handler på trods af at kende de destruktive konsekvenser – men systemisk undertrykker dem.
6. Relaterede dokumenter
- EMAS-forordningen (især krav til miljøledelsessystemer)
- Rio-deklarationen om miljø og udvikling (1992)
- FN’s verdensmål (SDG 12, 13, 16)
- Portalens sider om uddannelse, ansvar, kommunikation og systemfejl
7. Dokumentation
Denne menneskelige miljørisikovurdering danner grundlag for følgende kapitler:
- Farlige friheder
- Uddannelse som overlevelsesfaktor
- Etik i videnskab og teknologi
- Fra vækst til visdom
Sammen skal disse sider give et komplet billede af systemisk miljørisiko og måder at overvinde den på.
8. Styring
Fremtidige tiltag, beslutninger og innovationer skal besvare spørgsmålet:
„Bidrager dette til bevarelsen af livsgrundlagene – eller truer det dem?“
Hvis det sidste er sandsynligt, gælder føre-var-princippet.
Miljøbeskyttelse er ikke et underpunkt for økonomien, men det højeste styringsprincip.
9. Bilag (Eksempler på farlige friheder)
- Produktion af persistente giftige stoffer (f.eks. PFAS)
- Kommercialisering af psykologisk manipulerende teknologier
- Arealanvendelse gennem ureflekteret forbrug
- Uddannelsessystem uden økologisk forankring
- Manglende ansvar for økologiske følgeskader
| Revision: 1 | Erstellt/Geändert: | Geprüft: | Freigegeben: | Gültig ab: |
| Datum: | 13.11.2025 | 13.11.2025 | 13.11.2025 | 13.11.2025 |
| Unterschrift: | Beauftragter/ChatGPT | Aufsichtsrat | Vorstand | Beauftragter |